ungdomsboliger, aarhus havn

Bygherre: Boligforeningen Ringgården   
Arkitekt: Arkitema AS
Entreprenør: Myhlenberg
Øvrig Niras
Areal: 4900 m2
Projektsum: 112 mio. kr.
År: 2011
   
Nyopførelse af 99 ungdomsboliger iht. energiklasse 2025. Visionen er at lave et lavenergihøjhus i 12 etager i bedst mulig energiklasse (2025), hvilket energimæssigt betyder, at bygningen er energineutral, dvs. bruger 0 kWh til driften. En række passive og aktive tiltag medvirker til en reduktion af bygningens energibehov. Passive energitiltag er bl.a. en kompakt og højt isoleret tæt bygning, optimale forhold for naturlig ventilation, korte føringsveje og dagslys i boligerne. De fleste boliger er to-rumsboliger, der får dagslys ind via vinduer proportioneret i forskellige størrelser og placeret i varierede mønstrer, hvilket bidrager til en jævn fordeling af lys i rummet. Aktive energitiltag er varmegenvinding af spildevandet og installering af ca. 150 m2 solfangere og ca. 700 m2 solceller. Solfangerne og solcellerne monteres på taget og desuden integreres der solceller i facaden. Esbensen har udviklet energikonceptet og skal varetage projekteringen af bygningsinstallationer.



lervig brygge, stavanger

Bygherre: Boligforeningen Bo1 AS   
Arkitekt: AtelierOslo og Lund Hagem Arkitekter
Areal: 19000 m2
År: 2011
   
Nyopførelse af fire lavenergihøjhuse på den kunstige anlagte ø – Lervig i Stavanger. Bygningerne har et energibudget på 115 kWh/m2 pr. år iht NS 3031 og skal opfylde kravene til energimærke B. Højhusene har 12–18 etager, rummer i alt 159 boliger og står på en sokkel med ca. 150 parkeringspladser. Energi- og indeklimastrategi for boligerne består i minimering af varmetab og udnyttelse af bygningens passive egenskaber dvs. dagslys til belysning, passiv solvarme og naturlig ventilation. Desuden benyttes varmepumper til opvarmning og bygningerne får energieffektiv ventilation. Bygningerne er udformet således, at alle lejligheder får maksimal sol og udsigt. Vinduesandelen udgør mellem 45-50 % af facaden og der opnås gode dagslysforhold hele vejen rundt i bygningen med brug af gulv til loftvinduer. Esbensen har udviklet energikonceptet og varetager projektering af bygningsinstallationer.



AlmenBolig+ 3, København

Bygherre: Boligforeningen KAB   
Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten
Entreprenør: GVL Entreprise og BM Tag
Øvrige: Sloth Møller A/S
År: 2011
   
Nyopførelse af ca. 100 boliger i henhold til lavenergiklasse 2015. Boligerne er mellem 85 – 125 m² og skal opføres på Danmarksgrunden i hhv. Rødovre og Irishaven i Smørumnedre. Byggesystemet er baseret på bygningsmoduler, som produceres på fabrik og monteres på byggepladsen. Boligerne får en god tilførsel af dagslys, idet de er dobbeltsidigt belyste og har en stor andel af høje vinduer i facaderne. Som udgangspunkt får boligerne egen varmeforsyning med to varmepumper, der forsyner boligen med hhv. rumvarme og varmt brugsvand. Formålet med AlmenBolig+ er at etablere en ny generation billige almene boliger. Huslejen i de nye boliger søges sænket som en kombination af nye måder at bygge, finansiere og drive almene boliger på. Esbensen har udviklet energikonceptet og varetager projektering af bygningsinstallationer.



Havnbjerg, Nordborg

Byggherre: Boligforeningen Danbo  
Arkitekt: Skala Arkitekter
Øvrige: Sloth Møller
Areal: 3.500 m2
År: 2011
   
Projektet omfatter nedrivning af 7 eksisterende elementboligblokke fra 60-erne, og opførelse af 40 nye energirigtige tæt-lave boliger på de eksisterende fundamenter. Forslaget blev udvalgt som konkurrencens bedste, idet det havde den bedste tekniske løsning og bedste arkitektur. Esbensen skal udarbejde energikoncept og varetage projektering af bygningsinstallationer.


AlmenBolig+ 2, København

Bygherre: Boligselskabet KAB  
Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten
Entreprenør: Pihl & Søn, JDL / X-Con
Øvrige: Sloth Møller A/S
Projektsum: 211 mio. kr.
År: 2011
   
Nyopførelse af 250 boliger iht lavenergiklasse 1. Boligerne udføres som modulbyggeri, med præfabrikerede lette moduler, der samles på fabrikken og monteres på pladsen. Det udviklede byggesystem er udført i højisolerede konstruktioner med særlig fokus på minimering af kuldebroer. Boligerne får energieffektive varme- og ventilationsanlæg. AlmenBolig+ er et nyt koncept, som KAB har udviklet, og som er godkendt af Velfærdsministeriet. Projektet har til formål at etablere en ny generation af billige almene familieboliger henvendt til selvhjulpne aktive beboere samt en ny generation af plejeboliger. Beboerne i familieboliger skal selv stå for rumopdeling ved indflytning og for renholdelse og vedligeholdelse. Esbensen har udviklet energikonceptet og varetager projektering af bygningsinstallationer.  



Lavenergiboliger, hasselager

Bygherre: Brabrand Boligforening   
Arkitekt: Arkitema
Øvrig Sloth Møller
Areal: 8000 m2
Projektsum: 80 mio. kr.
År: 2011
   
Nyopførelse af 75 boliger af højstyrkebeton i lavenergiklasse 2015. Boligerne opføres som et forsøgsprojekt for at demonstrere, at det er muligt at opføre attraktive lavenergiboliger af højstyrkebetonelementer uden at overskride rammebeløbet for almene boliger. Som følge af isoleringskravet har lavenergibyggeri typisk meget tykke ydervægge for at kunne overholde energirammen. Anvendelse af højstyrkebeton i ydervæggene medfører, at mængden af beton kan minimeres uden at isoleringsevnen forringes. Resultatet er et bedre brutto/nettoforhold. Bygningerne har energieffektiv ventilation og der etableres solcelleanlæg på alle tagflader. Endvidere er der planlagt benyttet dybdeboret jordvarme knyttet til et centralt varmepumpeanlæg. Esbensen har udviklet energikonceptet og varetager projektering af bygningsinstallationer samt bereginger på boligernes termiske indeklima og energiramme.



Bolig+, aalborg 

Bygherre: A. Enggaard A/S, Realea A/S  
Arkitekt: Arkitema A/S
Entreprenør: Bauhow
Øvrige: Leif Hansen Engineering, Thorntorn Thomassetti, FAKTOR3, DONG Energy og Boligforeningen Ringgården
År: 2009
   
Hensigten med BOLIG+ er at skabe attraktive og energineutrale boliger til en økonomi der gør dem tilgængelige for alle. Projektet indeholder 62 boliger, fællesrum og café. Boligerne er fleksible i brug, har et godt indeklima og er byggeri af høj arkitektonisk kvalitet tilpasset lokal kontekst. Projektforslaget er udformet, så bygningen forbruger mindst mulig energi ved brug af hensigtsmæssig geometri, godt dagslys og tæt og velisoleret klimaskærm. Den energi, der er brug for, kommer fra solenergiproducerende anlæg på det meste af bygningskroppen og er integreret i facader og på tagflader. Innovative kombinationer af forskellige teknologier sikrer en optimal udnyttelse af energi og et sundt indeklima. IT er også en del af løsningen i forhold til at synliggøre og styre energiforbruget. Esbensen har udviklet energikonceptet og varetager projektering af bygningsinstallationer.



Bolig for livet, Aarhus

Bygherre: Velfac A/S, Velux A/S  
Arkitekt: Aart arkitekter
Øvrige: Sloth Møller A/S
Projektsum: 5 mio. kr.
År: 2009
   
Udviklingsprojektet Bolig for Livet har til formål at skabe en energiproducerende bolig (aktivhus) baseret på vedvarende energi. Princippet er, at huset producerer mere energi end det bruger. Det benytter kun vedvarende energi i form af solenergi og er således også CO2 neutralt. Solfangere (7m2) producerer varmt brugsvand, en nyudviklet solvarmepumpe producerer varmt brugsvand og rumvarme, solceller (50m2) laver strøm og energioptimerede vinduer med lav u-værdi sikrer tilførsel af passiv varme. I huset anvendes intelligent styring af bl.a. varme og ventilation vha. rumfølere og lys styres bl.a. af tilstedeværelsesmeldere. Desuden er der automatisk styring af udvendig solafskærmning, af indvendige gardiner i tagvinduer samt åbne- og lukketider for vinduer. Esbensen har udviklet det fremtidsrettede energikoncept og varetaget projektering af bygningens installationer.



passivhuse, solrød

Bygherre: Solrød Ældreboligselskab, afd. 10306 v/Domea   
Arkitekt: Dissing & Weitling A/S
Øvrig Henrik Jørgensen Landskab as
Areal: 6000 m2
År: 2011
   
Nyopførelse af almene boliger som passivhuse. Projektet er planlagt opført i Trylleskov og består af i 66 boliger fordelt som 32 familieboliger og 34 senioregnede boliger. Kravet til passivhus standard er et maksimalt opvarmningsbehov på 15 kWh/m2/år. Dette skal opnås gennem god varmeisolering og minimering af kuldebroer, stor fokus på tætte bygninger, udnyttelse af passiv solvarme og energieffektiv mekanisk ventilation med varmegenvinding. Husene er planlagt fremstillet af præfabrikerede rumstore moduler. Esbensen har forestået udarbejdelse af byggeprogram og skitseprojekt for et totalentrepriseudbud.  



Komforthus II, Vejle

Bygherre: Isover, Middelfart sparekasse, Zeta invest  
Arkitekt: +M arkitekterne A/S
Entreprenør: Villa Vision
Areal: 227 m2
Projektsum: 3 mio. kr.
År: 2009
   
Huset er et moderne enfamiliehus bygget efter passivhus standard. Huset har en meget tæt velisoleret klimaskærm udført som hulmurskonstruktion med bagmur i beton og formur i teglsten. Forsyning af varmt vand til opvarmning og brugsvand sker via et jordvarmeanlæg. Husets ovenlysvinduer trækker dagslys ned midt i boligen og samtidig tillader en brugerstyret naturlig ventilation. Desuden opvarmes huset med ventilationsluft. Huset vil efter opførelse blive analyseret og medvirke til bl.a. fastsættelse af standarder for passivhuse i Danmark. Esbensen har deltaget i udvikling og projektering af huset, som er udviklet i tæt samarbejde med alle byggesagens parter efter principperne i integreret energidesign med særligt fokus på design, energiforbrug, komfort og fleksibilitet ved udnyttelse af passive elementer.



DTU Klimaboliger, Lyngby

Bygherre: DTU  
Arkitekt: Smith, Hammer & Lassen
Areal: 1440 m2
År: 2009
   
Boliger er udviklet som nulenergihuse i forhold til bygningsdrift og lavenergiklasse1 i henhold til bygningsreglementet. De er dermed udviklet til at have det mindst mulig energiforbrug til rumopvarmning og brugsvand, kombineret med fokus på energirigtigt valg af kunstlys, elektriske apparater og udstyr. Der installeres solfangeranlæg, som sammen med en varmepumpe står for husets rumopvarmning og opvarmning af brugsvand. For at huset overholder de lavenergikravene, installeres solceller på taget, som forsyner huset med el. Der er fokus på optimering af klimaskærmen samt dagslys og behovstyret ventilation reguleret efter fugt. Bygningsdesignet er optimeret gennem integreret energidesign proces, hvor energi og indeklima tænkes ind fra starten. Esbensen har deltaget i udvikling af energikonceptet og varetaget projektering af bygningsinstallationer. Projektet afventer pt. fondsfinansiering.



Komforthus I, Vejle

Bygherre: Isover, Middelfart sparekasse, Zeta invest  
Arkitekt: +M arkitekterne A/S
Entreprenør: Villa Vision
Areal: 198 m2
Projektsum: 3 mio. kr.
År: 2008
   
Huset er et moderne enfamilieshus bygget efter passivhus standard. Ved udvikling af huset har der været fokus på udnyttelse af passiv forvarmning og afkøling af indtagsluft, integration af solceller, behovstyret og naturlig ventilation, dynamisk solafskærmning, høj fleksibilitet ved let ændring af rumfunktioner. Energiforbrug, komfort etc. vil efter opførelse blive analyseret og bibringe til udarbejdelse af lovgivning og fastsættelse af standarder inden for passivhusbyggeri i Danmark. Esbensen har deltaget i udvikling og projektering af huset, som er udviklet i tæt samarbejde med alle byggesagens parter efter principperne i integreret energidesign med særligt fokus på design, energiforbrug, komfort og fleksibilitet ved udnyttelse af passive elementer.



SØNDERBORG
Møllegade 54-56
DK-6400 Sønderborg

T : +45 7342 3100
E : sdb@esbensen.dk
KØBENHAVN
Gl. Køge Landevej 22
DK-2500 Valby

T : +45 8827 3300
E : kbh@esbensen.dk
AARHUS
Silkeborgvej 47
DK-8000 Aarhus

T : +45 8619 2400
E : aar@esbensen.dk
NORGE
Drammensveien 130
N-0277 Oslo

T : +47 9285 8909
E : oslo@esbensen.dk