BYGNINGSINTEGRERET SOLENERGI
Bygningsintegreret solenergi er gennem de seneste år blevet et middel til sikring af et attraktivt termisk og visuelt indeklima samt til sikring af et lavt energiforbrug i både nybyggeri og ved renovering af eksisterende byggeri. Ved projektering med bygningsintegreret solenergi fokuseres på implementering af en række aktive og passive solenergielementer i en helhedsløsning for at opnå såvel energiproduktion som transport og lagring af solenergi.
Esbensen har siden 1980'erne gennemført en række udviklings- og demonstrationsbyggerier vedrørende bygningsintegreret solenergi inden for bolig-, erhvervs- og institutionssektoren. Disse projekter har omfattet såvel nybyggeri som renoveringsopgaver både i Danmark og i udlandet. Herudover har Esbensen medvirket til udarbejdelsen af en række danske og internationale publikationer om bygningsintegreret solenergi. Efter afvikling af flere udviklingsprojekter har det vist sig, at mange af de projekter vi har været involveret i, har kunnet bruges som retningslinier for opstilling af fremtidige standarder og bygningsreglementer.
Vi tilbyder rådgivning om
Vi udfører både forsknings- og udviklingsopgaver samt projekterings- og tilsynsopgaver og har stor viden om alle elementer vedrørende solenergiudnyttelse i bygninger, (solstråling, glas, kuldebroer, varmetransport, solstuer, solfangere, solvægge, solceller og indeklima).
Selve projekteringsarbejdet baseres på en integreret designproces, hvor solelementerne søges udformet, så de tjener flere formål, som for eksempel luftsolfangere med absorbere udført af solcellepaneler, (varme, strøm og klimaskærm på en gang).
Alle opgaver gennemføres i overensstemmelse med vores veldokumenterede kvalitetssikringsprogram. Udviklingsopgaver bliver afsluttet med et omfattende målings- og evalueringsprojekt, der fokuserer på såvel brugernes tilfredshed som bygningernes funktionalitet i forhold til de opstillede forventninger. Sådanne opgaver gennemføres ofte i samarbejde med en uvildig trediepart som for eksempel TI, DTU eller Fraunhofer ISE. Herved sikrer vi, at vores arbejde opfylder både danske og udenlandske standarder og behov.
Sådan arbejder vi
Gennem den integrerede energidesignproces, arbejder vi tæt sammen med både myndigheder, bygherrer, arkitekt og andre rådgivere fra idé- og projekt-definitionsstadiet frem til og med projektering og tilsyn. I projekteringsarbejdet anvender vi en række edb-baserede værktøjer med forskellig detaljeringsgrad. Tidligt i projektfasen benytter vi enkle nøgletalsbaserede værktøjer og efterhånden som opgaven bliver mere kompleks anvendes mere og mere specialiserede værktøjer til termisk simulering af bygninger. I meget komplicerede projekter indhenter vi desuden assistance efter behov fra vort brede internationale netværk af specialiserede solenergieksperteri Europa, Australien og USA.