klubhus, Lystrup

Bygherre: Aarhus Kommune  
Arkitekt: Cebra arkitekter
Øvrig Sloth Møller A/S
Areal:  460 m2 
År: 2010
   
Esbensen har sammen med CEBRA arkitekter vundet konkurrencen om et nyt CO2-neutralt klubhus i Lystrup i Århus Kommune. Århus Kommunes visioner for klubhuset er, at det skal være et demonstrationsprojekt, hvor byggeriet kan tjene som inspiration og være retningsgivende for kommunens grønne profil med henblik på at medvirke til at opfylde Århus Kommunes målsætning om at være en CO2-neutral kommune i 2030. Klubhuset bliver opført så byggeriets CO2-footprint vil være så lille som muligt, hvor den daglige drift vil være 100 % CO2-neutral.



Indkøbspræmie, nye statens naturhistoriske museum, københavn

Bygherre: Videnskabsministeriet og Københavns Universitet  
Arkitekt: mbp-architects, DRZ arkitekter m.fl.
År: 2010
   
De ti bedste forslag i idékonkurrencen om det nye Statens Naturhistoriske Museum, med beliggenhed i Botanisk have, blev præmireret. Sammen med mbp-architects, DRZ arkitekter, landskabsarkitekt Braae og Berg Arkitekter, udstillingsarkitekt Atliier Brückner (Stuttgart) modtog Esbensen en indkøbpris, som belønner en god idé. I alt deltog 120 danske og internationale forslag i konkurrencen. Teamets konkurrenceforslag bestod bl.a. af gangbroer som forbinder en række af museerne i området samt etablering af nye underjordiske udstillingslokaler på Observatorietoppen. Udstillingslokalerne har krævet strategier for energi, dagslys, avanceret kunstlys, indeklima, ventilation og passiv køling, hvilket Esbensen har stået for.



Ryparken skøjtehal, københavn

Bygherre: Københavns kommune   
Arkitekt: PLH Arkitekter A/S
Entreprenør: MTHøjgaard A/S
Areal: 4.000 m2
Projektsum: 60 mio. kr.
År: 2009
   
Opførelse af energirigtig og bæredygtig skøjtehal. Skøjtehallen lever op til lavenergiklasse 2 kravene, når der ses bort fra driften af selve isanlægget. Esbensen yder energirådgivning og projektering af alle installationer. Skøjtehallen skal kunne rumme 2000 tilskuere og have faciliteter for ishockey, kunstskøjteløb og short track hurtigløb. Projektet lægger vægt på at minimere energiforbruget til opvarmning af brugsvand og rumopvarmning ved at udnytte den spildvarme der er ved køling af isbanen, samtidig installeres solceller på facaderne og der spares på energiforbruget ved at øge isoleringstykkelsen og udnytte lavemissionsbelægning på sikkerhedsglasset omkring isbanen. Projekteringen foregår som partnering, hvorefter sagen overgår til totalentreprise i forbindelse med opførelsen.



velkomstcenter Sagnlandet, Lejre

Bygherre: Historisk Arkæologisk Forsøgscenter, Lejre  
Arkitekt: Arkitema
Entreprenør: Sigma Entreprise A/S
Areal: 1.800 m2
Projektsum: 30 mio. kr.
År: 2009
   
Opførelse af nyt velkomstcenter, personale- og skoletjenestehus med fokus på bæredygtighed. Huset indeholder blandt andet centeradministration, filmsale, velfærdsfaciliteter, personalefløje samt køkkenfaciliteter samt omklædning for skoleklasser. Esbensen yder energirådgivning og projektering af bygningsinstallationer. Der anvendes bla. solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvand, og træpillefyr og jordvarme til husopvamning. Skoletjenestehuset henter sin inspiration i områdets originale landarbejderhuse med deres valmede tage og langstrakte volumener. Den nye tilbygning er lavet i respekt for landskabets kvaliteter og med udgangspunkt i områdets byggetradition.



Musikkens hus, Aalborg

Bygherre: Kulturministeriet   
Arkitekt: Coop Himmelb(l)au
Øvrig Cowi
Areal: 17.500 m2
År: 2009
   
Kulturministeriet har valgt Esbensen A/S som lejerådgiver for Nordjydsk Musikkonservatoriums ifm. deres nye domicil i Musikkens Hus. Musikkens Hus er tegnet af det internationalt kendte arkitektfirma Coop Himmelb(l)au fra Wien. Esbensens opgaver har fokus på indeklima, minimering af energiforbrug bl.a. gennem naturlig ventilation, udnyttelse af solenergi via solceller og tekniske installationer. Musikkens hus er et spektakulært byggeri og visionen er, at det skal styrke musiklivet i Nordjylland. Med sin arkitektur og mange aktiviteter vil huset være med til at skabe synergi mellem borgere, uddannelsessteder og kulturinstitutioner. 



teater og biografcenter, Albertslund

Bygherre: Albertslund Kommune   
Arkitekt: Henning Larsen Architects
Entreprenør: N. H. Hansen
Areal:          1000 m
Projektsum: 35 mio. kr.
År: 2007
   
Projektet gennemføres i to etapper og omfatter bl..a nybyggeri af biograf med kunstnerfoyer med omklædningsfaciliteter, renovering af eksisterende biograf, teater og tilhørende faciliteter. I projektet har der været stor fokus på energieffektivitet  og forbedret indeklima. Esbensen har været energirådgivere og forestået projektering af el, lys, vvs og ventilation.



SØNDERBORG
Møllegade 54-56
DK-6400 Sønderborg

T : +45 7342 3100
E : sdb@esbensen.dk
KØBENHAVN
Gl. Køge Landevej 22
DK-2500 Valby

T : +45 8827 3300
E : kbh@esbensen.dk
AARHUS
Silkeborgvej 47
DK-8000 Aarhus

T : +45 8619 2400
E : aar@esbensen.dk
NORGE
Drammensveien 130
N-0277 Oslo

T : +47 9285 8909
E : oslo@esbensen.dk