Nyopførelse af lavenergiklasse 1 (jf. BR08) daginstitution med et samlet energiforbrug på maksimalt 51 kWh/m2. Projektet kommer til at huse vuggestue såvel som børnehave. Konceptet er en robust, fleksibel og intelligent bygning med enkle løsninger, hvor der er lagt vægt på at få arkitektur og lavt energiforbrug til at indgå naturligt i de lokale forhold.
Der har været fokus på at opnå gode dagslysforhold samt et godt indeklima, og der er arbejdet med energi-optimeret bygningsdesign og høj udnyttelse af den passive solvarme. Derudover anvendes hybrid ventilation, højisoleret klimaskærm samt superlavenergivinduer. Esbensen yder energirådgivning og forestår projektering af bygningsinstallationer.
|