Integreret Energidesign (IED)
Esbensen har udviklet en samarbejdsproces – Integreret Energi Design (IED) – som sikrer sammenhæng mellem form, funktion, arkitektur og bæredygtighed. Forudsætningen for en vellykket IED proces er, at vi indgår i designteamet fra starten i en tæt dialog og med kreativ sparring for at finde de bedste helhedsløsninger for det aktuelle byggeri.
Det grundlæggende princip i IED, handler om at udnytte alle de passive egenskaber fra de arkitektoniske valg til at skabe bedst muligt indeklima med bygningen i sig selv, og derefter bruge installationer i mindst muligt omfang til at supplere bygningen med lys, luft og varm/kulde når bygningen ikke i sig selv kan skabe dette.
Ved at anvende metodikken fra Integreret Energidesign er det muligt for bygherre, arkitekt, entreprenør og ingeniør at samarbejde omkring bygningens design, så beslutninger omkring arkitektur, teknik, indretning mv. kan træffes i en systematisk proces.
Resultatet er et bedre indeklima, færre synlige installationer, lavt energiforbrug, en fornuftig driftsøkonomi og ikke mindst et bedre samarbejde.