Belysning og Integreret belysningsdesign
Ud over almindelig projektering og lysdesign arbejdes der i Esbensen med begrebet ”Integreret belysningsdesign”. Dette er et udtryk for en proces, hvor dagslysoptimering og projektering af elinstallationer til belysning er et integreret samspil mellem flere væsentlige faktorer - dagslys, arkitektur, kunstlys, design og en lysstyringsstrategi for kunsstlyset. Disse indgår i en løbende proces, hvor energi, funktion og ikke mindst design og arkitektur, er udslagsgivende for det endelige belysningsdesign.
I Esbensen arbejder vi primært i teams, der helt fra den intitale opstartsfase af projekterne (også i konkurrencer) vægter arkitektur, funktion og bæredygtighed. Derfor dannes der tidligt et solidt grundlag for det endelige belysningsdesign.
Integreret belysningsdesign
- Programering (bygningens placering i området i forhold til dagslys og andre praktiske forhold)
- Dagslys (bl.a. dagslysets indvirkning på det termiske indeklima, facadedesign mm.)
- Lyskilder (bl.a. ved specifikke arbejdsopgaver, farvevalg/materialer og stemninger)
- Lysstyrings strategi (f.eks. bevægelse og dagslysstyring, særskilt eller som del af et IBI eller CTS anlæg)
- Armaturer (Design, lysteknik og effektivitet)
Esbensen har kompetencer inden for dagslysdesign og analyser, lysdesign og elprojektering, hvor vi naturligt arbejder sammen om opnåelse af optimale løsninger og design i samarbejde med arkitekter og bygherre.
Opgaver vi tilbyder løsning af:
- Lysdesign og projektering af arbejdsbelysning.
- Udvendige belysningsanlæg til vej, sti, parkering og sportspladser samt facadebelysning.
- Løsninger med kombineret dagslys, kunstlys, solafskærmning.
- Reguleringsstrategier for kunstlys og dagslys for komfort og minimering af energi.
- Simuleringer og visualiseringer af bla. dagslys, kunstlys, blændingsindeks, zoneinddelinger m.m.
- Rådgivning omkring ”lyskvalitet” bl.a. funktioner, blænding, farvegengivende egenskaber, stemninger m.m.
- Foredrag og kursusvirksomhed i f.eks. kunst og dagslysberegninger, samt energiberegning.