FREMTIDEN BLIVER KUN SÅ GOD SOM VI SELV BYGGER DEN
Esbensen og Spektrum vinder CPH Redux 2009
Efter en intens 24-timers præstation for det tværfaglige team af Spektrum Arkitekter og Esbensen Rådgivende Ingeniører kom belønningen i går - vinder af CPH Redux 2009 konkurrencen. Med projektet Grøn Bølge har teamet givet et spændende og visionært bud på fremtiden for området omkring Kalvebod Brygge og Fisketorvet.

CPH Redux 2009 er en workshop-battle, hvor Akademisk Arkitektforening og IDA Byg udfordrer arkitekter og ingeniører fra Wild Card listen til at konkurrere om et mere miljøvenligt København. På 24 timer skulle de fire teams komme med det bedste bud på, hvordan fremtidens bæredygtige København skal se ud. Arrangementet blev afholdt i anledning af Arkitekturens dag den 1. oktober 2009, som er en del af ”World Day of Architecture”.

”Det var en meget spændende proces, med meget lidt søvn, god dialog og et fantastisk fokus i disse intensive rammer, hvor hele forslaget skulle være klart på 24 timer”, fortæller Joan Nielsen og Rob Bindels hhv. fra Spektrum og Esbensen.


Foto: Esbensen

Med nytænkning af trafikken i området, bedre forbindelse mellem Vesterbro, Kalvebod Brygge og Islands Brygge og skabelsen af en park inden for 10 minutters gang fra Vesterbro samt en strategi for den energi- og miljømæssige bæredygtighed fik Spektrum og Esbensens team givet et overbevisende bud på den form for nytænkning, der er behov for i den fortsatte byudvikling i København.

”Det var meget imponerende at se kvaliteten af alle fire forslag, som er blevet til på ét døgn. Det var ikke en nem opgave for dommerne at vælge mellem forslagene”, udtaler Henrik Sørensen, Udviklingsdirektør i Esbensen Rådgivende Ingeniører. ”Jeg synes der var spændende ideer og stof i alle fire projekter til en bredere diskussion af visionerne for et bæredygtigt København, og håber især at der bliver lejlighed til at Spektrums og Esbensens vinderprojekt kan videreudvikles og bidrage til dette”, fortsætter han.


Foto: Esbensen

Teamet bestod af arkitekterne fra Spektrum (forrest):
Joan Raun Nielsen, Sofie Willems, Kristoffer Brems og Kira Snowman Fra Esbensen (bagerst) deltog civilingeniørerne Per Haugaard fra kontoret i Valby og Rob Bindels fra firmaets kontor i Aarhus.

I dommerpanelet sad blandt andre Rikke Krogh, formand for AA, Jan Christiansen, stadsarkitekt i København, Mette Kynne Frandsen, adm. direktør hos Henning Larsen Architects og Københavns Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam.

Læs mere om Spektrum arkitekter på www.spektrumarkitekter.dk
Download nyhed som pressemeddelelse
Se præsentation af projektet

For yderligere information kontakt Henrik Sørensen, Udviklingsdirektør, Esbensen Rådgivende Ingeniører på telefon 88 27 33 19 / 20 92 67 22 eller på mail hs@esbensen.dk

Publiceret den 2. oktober 2009

SØNDERBORG
Møllegade 54-56
DK-6400 Sønderborg

T : +45 7342 3100
E : sdb@esbensen.dk
KØBENHAVN
Gl. Køge Landevej 22
DK-2500 Valby

T : +45 8827 3300
E : kbh@esbensen.dk
AARHUS
Silkeborgvej 47
DK-8000 Aarhus

T : +45 8619 2400
E : aar@esbensen.dk
NORGE
Drammensveien 130
N-0277 Oslo

T : +47 9285 8909
E : oslo@esbensen.dk