forside
rådgivning
Integreret Energi Design
Energi & indeklima
VVS & Ventilation
EL
Solenergi
Dagslys
forskning
Projekter
Forskning & udvikling
Produktudvikling
referencer
Boliger
Energi
Undervisning
Kultur
EU projekter
Erhverv
nyheder
Nyhedsarkiv 2010
Nyhedsarkiv 2009
Nyhedsarkiv 2008
Nyhedsarkiv 2007
arrangementer
Arrangementer 2010
Arrangementer 2009
Arrangementer 2008
job
Esbensen som arbejdsplads
Ledige stillinger
Uopfordret ansøgning
Praktikophold
om esbensen
Organisation
Værdier
Målsætninger
Ledelsen
Medarbejdere
Sønderborg
København
Århus
Oslo
Historie
kontakt
Presse
Kørselsvejledning
forside
rådgivning
forskning
referencer
nyheder
arrangementer
job
om esbensen
kontakt
Esbensen og Holscher Arkitekter vinder Stationszonen i Hillerød
Hillerød Kommune, DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme kårede i sidste uge Holscher Arkitekter og Esbensen Rådgivende Ingeniører som vindere af konkurrencen om en ny masterplan for Stationszonen i Hillerød.
Området beliggende mellem Hillerød Station og Carlsbergvej er ca. 30.000 m² og skal omdannes til et naturligt centrum med byggeri til uddannelse, videnbaseret erhverv og boliger. Masterplanens intention er at skabe en tæt og kompakt bydel, der bindes sammen af et stræde, der væver sig ind imellem de forskellige bebyggelser og skaber mødesteder. Bygningerne skal på centrale steder opføres med afrundede hjørner og skabe de rammer, der kan forene byliv med studiemiljø.
Illustration: Holscher Arkitekter
Esbensen har bistået med at konkretisere energi- og miljøtiltag, som skal fungere som ramme for planlægningsarbejdet indenfor Stationszonen.
I forhold til at skabe en bæredygtig bydel giver den kompakte bebyggelse gode muligheder for at trække dagslys ind i bygningerne og samtidig skabe et godt mikroklima. Masterplanens særlige bygningsstruktur med overdækkede atrier i ”baggårdene” muliggør effektiv anvendelse af naturlig ventilation i bygningerne og dermed lavere energiforbrug.
Sammenlignet med traditionelt byggeri vil det her være muligt at opnå en besparelse i CO2 udslippet med 1.157 tons årligt, hvis der opføres 40.000 m2 kontor- og uddannelsesbyggeri.
Forslaget giver de bedst tænkelige betingelser for at skabe Campus Nordsjælland ved stationen. Et moderne uddannelsesbyggeri med pladser og stræder forbeholdt gående og cyklende, hvor de studerende bliver en aktiv del af livet i Stationszonen.
- ”Dette forslag skabe en bæredygtig bydel som vil vække opsigt og sikre mulighed for udvikling af Campus Nordsjælland. Masterplanen lægger op til en bydel, der vil tilføre Hillerød et byområde uden sidestykke herhjemme”, siger Borgmester Kirsten Jensen, Hillerød Kommune
Læs mere på
www.hillerod.dk/stationszonen
For yderligere information kontakt Henrik Sørensen på telefon 88 27 33 04 / 20 92 67 22 eller på mail
hs@esbensen.dk
Publiceret den 6. oktober 2009