FREMTIDEN BLIVER KUN SÅ GOD SOM VI SELV BYGGER DEN
Projektering af SE - Syd Energi i gang
I juni 2011 vandt Esbensen sammen med Hoffmann, GPP Arkitekter og Sloth Møller Rådgivende Ingeniører m. fl. konkurrencen om opførelse af nyt domicil for SE - Syd Energi i Esbjerg.

Illustration: GPP Arkitekter
Udarbejdelse af forprojektet er i fuld gang og finder sted i et fælles projektkontor, som er etableret hos Hoffmann på Edwin Rahrs Vej, Brabrand. Projektkontoret er fast bemandet af ti personer, hhv. en projekteringsleder fra Hoffmann, tre ansatte fra GPP Arkitekter, to fra Sloth Møller og fire fra Esbensen.
Fra Esbensen består projekteringsteamet af Rob Bindels (energi, indeklima og bæredygtighed), Lars Printz (VVS og ventilation), Jan Marcussen (El) og Stine Pedersen (praktikant energi, indeklima og bæredygtighed).
Teamet er faldet godt til i det nye projektmiljø og samarbejder side om side om at realisere det 13.500 m2 store passivhusbyggeri, hvilket er nyt for alle, dét at projektere og opføre et passivhus af den størrelse.
Det nye domicil skal stå klar til indflytning i midten af 2013. Det betyder også, at de mange beslutninger, som skal træffes undervejs, skal løses hurtigt og i god dialog med bygherre uden at skabe forsinkelser i tidsplanen.
Fakta om Syd Energis nye domicil:
- Skal huse ca. 350 ansatte
- Skal være et fyrtårn inden for lavenergi byggeri og anvendelse af alternative energikilder
- Skal certificeres som passivhus
- Ved eftermonteringen af 1.800 m² energiproducerende solceller, bliver bygningen Danmarks største plusenergihus, med Danmarks næststørste solcelleanlæg.
- Termoaktive dæk til opvarmning og køling
- Andre energitiltag er optimeret klimaskærm, optimal dagslysudnyttelse og passiv køling via 10 km jordslanger
- Overskudsvarme fra serverrummet anvendes til opvarmning af varmt brugsvand vha vandpumper
- Energieffektiv ventilation benyttes i form af naturlig/hybrid og fortrængningsventilation.
For yderligere information kontakt:
|
LARS PRINTZ
Installationsingeniør
T: +45 28909262
E: lp@esbensen.dk
Publiceret 14. september 2011