FREMTIDEN BLIVER KUN SÅ GOD SOM VI SELV BYGGER DEN
PRESSEMEDDELELSE 

26.11.2008 EnergiMidt og Esbensen leverer knowhow til lavenergihuse i Thailand

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary besøger Thailand fra den 24. til 28. november for at deltage i fejringen af 150-års jubilæet for de thailandsk-danske diplomatiske forbindelser. I den forbindelse indvier Kronprins Frederik den 26. november 2008 et nyudviklet lavenergihus i en spirende økolandsby i Thailand. Lavenergihuset er ét ud af tre huse, der sigter mod henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstgrupperne. Huset er opført som en del af et byggeprojekt kaldet EcoVillage, beliggende ved Horseshoe Point nær Chonbury, hvor der anvendes vedvarende energi og andre former for energioptimering. Det grundlæggende element ved husene er, at de ved hjælp af energibesparende teknologi skal forbruge 40 % mindre energi end et traditionelt hus i Thailand. Dette er en vigtig faktor i Thailand, hvor en tredjedel af al elektricitet forbruges i private hjem.

Det thailandske byggefirma, TG Building Systems, lancerede i maj 2007 et toårigt projekt med henblik på at udvikle lavenergihuse i et tæt samarbejde med to danske firmaer specialiseret i design af lavenergihuse, EnergiMidt og Esbensen Rådgivende Ingeniører, og med PA Energy som konsulent på opgaven. Vigtige aspekter i forhold til lavenergihusene er især årlige energibesparelser på mindst 40 % i forhold til traditionelle huse i Thailand, samt anvendelse af præfabrikerede enheder, der reducerer opførelsestiden til en tredjedel af det normale. Projektet støttes af Danida i samarbejde med den thailandske bank TMB Bank Plc.

Der foreligger et stort uudnyttet potentiale for energibesparelser i den thailandske byggesektor. For at få det største udbytte af de mange muligheder inden for solenergi, er det nødvendigt at kombinere elbesparende foranstaltninger med forbedrede byggematerialer i et fuldt integreret design.

Dette er præcist, hvad TG Building Systems og de danske virksomheder, EnergiMidt og Esbensen, med PA Energy som konsulent har opnået, og resultatet kan nu ses i pilotprojekter, som det netop opførte lavenergihus i Thailand.

Forhold som detaljerede klima- og komfortanlæg, avanceret computersimulering, nye byggematerialer, innovative og vedvarende energisystemer kombineret med mange års erfaring på det thailandske marked udgør grundlaget for det nye design af yderst energieffektive boliger med et enestående indendørsklima. Vigtige designkarakteristika inkluderer passiv køling, lufttæthed, isolering, brug af solenergi samt anden avanceret teknologi inden for energibesparelse.

"Vores mål har været at demonstrere, at det er muligt - uden i øvrigt at gå på kompromis med konkurrenceevnen - at opnå årlige besparelser på energiforbruget på 40 % eller mere i forskellige boligtyper i Thailand på det private boligmarked. Det er nu lykkedes os, og det bliver demonstreret i lavenergihuset ved Horseshoe Point, og vi er meget stolte af, at huset bliver indviet af Kronprins Frederik", udtaler projektleder Kenn H. B. Frederiksen fra EnergiMidt.

Samarbejdet mellem parterne er baseret på et integreret energidesign, hvor alle funktionerne fra selve klimaskærmen kombineres med innovative energisystemer og effektive bygningsydelser og -kontrol. Derved kan højteknologi og lave omkostninger kombineres til et yderst konkurrencedygtigt produkt på boligmarkedet i Thailand.

"Vi ønsker at være banebrydende inden for nyskabende, vedvarende energisystemer og energibesparelser på det private boligmarked, som i Thailand er ansvarlig for en tredjedel af det samlede el-forbrug," konkluderer Mr. Piriyathep Kanchandul, administrerende direktør i TG Building Systems.

TG Building Systems har nu lanceret deres første serie af lavenergihuse, som er klar til markedet.

Yderligere information om udviklingen på projektet samt kontaktdetaljer for TG Building Systems findes på http://www.TGBuilding.th

Information om EnergiMidt kan findes på http://www.energimidt.dk

For yderligere information om projektet kontakt venligst projektleder Niels-Ulrik Kofoed på nuk@esbensen.dk

Download pressemeddelelse som pdf
SØNDERBORG
Møllegade 54-56
DK-6400 Sønderborg

T : +45 7342 3100
E : sdb@esbensen.dk
KØBENHAVN
Gl. Køge Landevej 22
DK-2500 Valby

T : +45 8827 3300
E : kbh@esbensen.dk
AARHUS
Silkeborgvej 47
DK-8000 Aarhus

T : +45 8619 2400
E : aar@esbensen.dk
NORGE
Drammensveien 130
N-0277 Oslo

T : +47 9285 8909
E : oslo@esbensen.dk