Indvielse af miljøfyrtårn i Oslo
Esbensen har sammen med bl.a. arkitektfirmaet Link-Signatur, Rambøll Norge og Norconsult udviklet et flot og bæredygtigt hovedkontor for det norske forsikringsselskab Storebrand. Det nye hovedkontor på 55.000 m² skal danne rammen for et godt arbejdsmiljø for de ansatte og samtidig være et miljøfyrtårn for selskabet. Det nye hovedkontor blev indviet den 8. januar 2010 og er et forbillede på energieffektiv og miljøvenlig renovering af kontorbyggeri.

Esbensen har været energi- og dagslysrådgiver, og allerede tidligt i projektet blev der defineret klare energi- og miljømål samt mål for universiel udformning og æstetisk udtryk, som signaliserer Storebrands kærneværdier.

   
Interiør - efter renovering. Foto: Esbensen

Energieffektiv renovering
Der er foretaget store forandringer på den eksisterende bygning. Rent energimæssigt er bygningen blevet efterisoleret og udstyret med 3-lags lavenergivinduer med U-værdier på gennemsnitligt 0,9.

Bygningen har fået et stort indgangsparti af glas mod syd som grænser op mod et stort atrium. For at sikre et godt indeklima i atriet er der etableret en ventileret dobbelt glasfacade med indbygget automatisk styret solafskærmning. Den dobbelte glasfacade reducerer også behovet for mekanisk ventilation og decentral køling, samtidig med at den sikrer et godt visuelt og termisk indeklima.

De øvrige dele af bygningen er udstyret med effektiv udvendig dynamisk solafskærmning bestående af lodrette transparente lameller med lav afskærmningsfaktor som yder effektiv afskærmning mod overtemperaturer, så kølebehovet også reduceres væsentligt. Der er lagt stor vægt på dagslysudnyttelse, således at dagslyset tilføres dybt i bygningen og kunstlyset zoneopdeles og styres kontinuerligt efter dagslysnivauet og bevægelsessensorer, så unødvendigt brug af kunstlys elimineres.

   
Udvendig solafskærmning. Foto: Esbensen

Endvidere benyttes der naturlig ventilation som supplement til den mekaniske ventilation til reduktion af energiforbruget, ikke mindst til reduktion af kølebehovet om sommeren. Ventilationen er behovsstyret, hvilket også gælder for varme og køling.

Halveret energiforbruget
Alle energitiltagene medfører at byggeriet med sine 116 kWh/m² pr. år (netto energibehov) ligger under B-kravet ihht. NS 3031. Indtil nu er der ikke mange byggerier i Norge som har opnået B-klassificering. Energiforbruget er mindre end halvdelen af energiforbruget ved Storebrands tidligere hovedkontor.

Affaldssortering og bevidst materialevalg
I projektet er alle materialer valgt ud fra sine miljøegenskaber bl.a. er der valgt Svanemærkede produkter. Affaldsminimering og –sortering på byggepladsen har også været vigtigt og målet var en recirkuleringsgrad på 75% som dog endte på 85%. Målet er, at 100% af driftsaffaldet skal sorteres og miljøstationer er en integreret del af interiøret.


Eksempel på miljøstation. Foto: Esbensen

Information

Læs artikel fra norske Ingeniørnytt
Læs Storebrands brochure om det nye hovedkontor
Læs mere om Storebrand

For yderligere information kontakt udviklingsdirektør Henrik Sørensen på hs@esbensen.dk eller på tel. 88 27 33 00 (reception).

Publiceret 21. januar 2010

SØNDERBORG
Møllegade 54-56
DK-6400 Sønderborg

T : +45 7342 3100
E : sdb@esbensen.dk
KØBENHAVN
Gl. Køge Landevej 22
DK-2500 Valby

T : +45 8827 3300
E : kbh@esbensen.dk
ÅRHUS
Silkeborgvej 47
DK-8000 Århus

T : +45 8619 2400
E : aar@esbensen.dk
NORGE
Drammensveien 130
N-0277 Oslo

T : +47 9285 8909
E : oslo@esbensen.dk