Esbensen A/S og Sloth Møller A/S, i det følgende benævnt "Rådgiverne" har opstillet et kombineret, fælles kvalitetssikringssystem med følgende egenskaber:
-
Identifikation af kritiske punkter i teknisk udførelse, tidsplan, økonomi så planlægningen af kvalitetssikringen kan foretages på et tidligt tidspunkt i processen. Dette bliver løbende forfinet i takt med projektets udvikling.
-
Kvalitetssikringssystemerne er tydelige og er et aktivt og nemt gennemskueligt redskab for alle byggeprojektets parter.
-
Systemet er fleksibelt og kan derved tilpasses senere valg af udbudsform og system hos bygherrer og entreprenører samt indgå som et fleksibelt modul i større projektgrupper.
-
Alle formelle krav og vejledninger fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører er integreret i systemet.
Opbygning
Kvalitetssikringssystemet for et givet element karakteriseres i systemet ved to primære begreber:
-
Niveauangivelse, som er en relativ angivelse af detaljeringsniveau og tidspunktet for kvalitetssikringen. Som eksempel vil projektets indledende faser indeholde en række overordnede kontrolpunkter i forhold til myndighedsforhold, høringsfaser osv., mens der sidst i projektet forekommer en lang række mere detaljerede kontrolpunkter i forhold til det faktisk realiserede byggeri.
- Omfangsbeskrivelse, angiver den relative betydning og deraf følgende omfang et givet kvalitetssikringspunkt skal omfatte. Punkter, som vurderes at være af relativ mindre kritisk karakter, kvalitetssikres på normalt niveau, mens særligt kritiske punkter gøres til genstand for skærpet kontrol.
Dokumenthåndtering
I kvalitetssikringen tages udgangspunkt i en tæt sammenhæng med projektets informations- og dokumentstyring, således at der for alle tegninger, beskrivelser, notater etc. klart vil fremgå hvilket niveau og hvilket omfang den aktuelle information er blevet eller skal sikres ved.
I kraft af den gennemgående brug af fuldt integrerede edb-løsninger, vil alle dokumenter være løbende tilgængelige og bliver afstemt kvalitetssikringsmæssigt med større sikkerhed end det er muligt i adskilte systemer.
Praktiske udførelse
I den praktiske igangsætning af denne kvalitetssikringsmodel initierer rådgiverne følgende faser:
-
Bearbejdning af projektets tidsplan og opstilling af oversigt for informationsforløb sagen gennemløber vedr. udbud, godkendelsesforløb, teknisk detaljering, interaktion med brugere etc.
-
Nedbrydning af hvert af disse forløb til en række faser som hver især vurderes med hensyn til kritiske kontrolpunkter, kvalitetssikringsmetode og karakterisering af niveau og omfang i henhold til ovennævnte definitioner.
-
Opstilling af retningslinier vedr. valg af medie for informationsudveksling for de givne faser, identifikation af aktører og deres indbyrdes fordeling af kvalitetssikringsopgaver og godkendelses forløb. Herunder også præcisering af evt. konfidentialitetskrav og tilsvarende krav til kryptering af information inden udveksling.
-
Sammenfatning i kombinerede kontrolplaner. For større projekter kan disse indgå i en relationsdatabase og gøres tilgængelig på internet-baserede projektservere, hvorved dokumenter kan ajourføres og anvendes til løbende kontrol og opfølgning for de enkelte faser i projektet.
Kvalitetssikringssystemet, som opbygges efter ovenstående retningslinier, bliver foruden den tætte integration med den beskrevne edb-løsning også tilpasset til miljøledelsessystemet, således at kritiske punkter og procedurer vedr. miljøledelsen også vil fremgå som centrale punkter i kvalitetssikringen og at kontrolpunkter systemerne imellem nøje koordineres.
Miljøledelsessystem
Esbensen A/S og Sloth Møller A/S, i det følgende benævnt "Rådgiverne" har opstillet et kombineret, fælles miljøledelsessystem med følgende egenskaber:
-
Miljøledelses-systemet er tæt forbundet med de øvrige kvalitetsikringssystemer
-
Miljøledelsen tager hensyn til såvel ydre miljø (affald, byggematerialer, byggeproces etc.) som indre miljø (indeklima, indvendige overflader, luftkvalitet, ergonomi etc.).
-
Den praktiske informationsudveksling er fleksibel og kan tilpasses til aktuelle krav og øvrige samarbejdspartnere i projektets forskellige faser.
-
Miljøledelse opfattes generelt som et attraktivt værktøj og en hjælp til at prioritere og træffe de korrekte beslutninger, så rådgivere og bygherrer holder sig de overordnede mål for øje.
Ovenstående principper er naturlige arbejdsmetoder for rådgiverne, hvis erfaring også peger på nødvendigheden af den tætte dialog med bygherren i hele forløbet. Der vil derfor i det følgende blive lagt vægt på beskrivelsen af selve miljøledelsesprocessen og ikke på de overordnede mål, som bør besluttes, som led i den tætte dialog med bygherren.
Opbygning
For den aktuelle sag struktureres samarbejdet mellem bygherren og øvrige relevante parter i en række faser, fra behovsanalyse til opstilling af miljøplan. Typisk kan der tages udgangspunkt i en kombination af metoderne beskrevet i BPS Publikation 121 "Håndbog i Miljørigtig Projektering" og i FRI's publikationer vedr. ydelsesbeskrivelser på miljøområdet. I hver fase udføres en vurdering, prioritering og vægtning af de enkelte elementer.
Overordnet prioritering
Primær fokus for miljøledelsen vedrører typisk de overordnede energi- og ressourcemæssige forhold ved opførelse og drift af byggeriet, samt at alle indeklimamæssige aspekter gives høj prioritet. Rådgivergruppen anvender miljøledelsen som et aktivt instrument til at sikre, at f.eks. bygningens orientering på grunden, ydre overflader og overordnet energikoncept vedr. ventilation og opvarmning
nøje analyseres med henblik på minimering af energiforbruget og optimal udnyttelse af f.eks. solenergi, naturlig ventilation og optimale og blændingsfrie dagslysforhold.
Tilsvarende vil alle indeklimamæssige aspekter med hensyn til allergivenligt materialevalg, luftkvalitet og ikke mindst akustiske forhold være væsentlige punkter for at opnå en høj kvalitet og optimale betingelser for byggeriets brugere.
Som en væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre ovenstående analyser, råder rådgiverne over bred erfaringer på specialist-niveau vedr. ovenstående forhold fra opgaver i ind- og udland. Miljøledelsen opdeles i en række faser, som uddybes i det følgende
.
Programfase
I forbindelse med koblingen til metoderne for Miljørigtig Projektering udføres en kortlægning af de miljøpåvirkninger og miljøeffekter, der er relevante for den foreliggende sag. De indsamlede informationer, beslutninger og prioriteringer, som indgår i denne kortlægning, lagres som en integreret del af dokumenthåndteringen evt. på en fælles projektserver på internettet, hvorved der sikres maksimal tilgængelighed af informationerne for alle relevante parter i hele projektets forløb.
Programfasen afsluttes med opstilling af miljømål og miljøprogram, som integreres i det egentlige byggeprogram for sagen.
Forslagsfase
I forslagsfasen opstilles retningslinier for udførelse af miljøvurderinger inden for rammerne af miljøplanen og krav og prioriteringer indgår i projektforslaget for sagen. Denne fase indeholder endvidere en vurdering af de økonomiske risici, følsomhed for forskellige miljømæssige betingelser ved under hele byggeprojektet og den efterfølgende drift.
Projektfase
I projektfasen anvendes de samme værktøjer som i forslagsfasen, således at miljøplanen og kravene gradvist kan udbygges under projektets detaljering. I denne fase lægges desuden vægt på at identificere kritiske punkter, som bør integreres i kvalitetssikringsmaterialet vedr. tilsynsopgaverne ved udførelsen af projektet. Endelig udbygges de økonomiske analyser i takt med den stigende detaljeringsgrad af projektet.
Sammenhæng med andre metodikker
Det kan desuden fremhæves, at ovenstående metode er forberedt mod en integration af det samlede miljøledelsessystem for aktuelle projekter med en senere evt. beslutning om at opstille grønne regnskaber eller udnyttelse af diverse bench-marking metoder, som det kendes fra udenlandske systemer BREAM (UK) eller Environmental Preference Assesment Method (NL).