| Planen omfatter en centrumsudvidelse således at området Føyka/Elvely fremstår som en levende, integreret bydel med tydelige urbane kvaliteter. Det eksisterende gadenet danner et U, som åbner sig mod vest. Ved at organisere det nye centrum som et tilsvarende U, som åbner sig mod øst, knyttes de to centrumsdele sammen til en cirkelbevægelse og danner - et loop! Området indeholder boliger, kontorer, erhverv og idrætsanlæg. Loopet samler områdets vigtigste offentlige rum som f.eks. elveparken, de store pladser og torvene. Byplanstrukturen medvirker til, at det er let at orientere sig, og at der er en god tilgængelighed til de primære offentlige zoner i centrum. Esbensen har været med til at gøre byplanen bæredygtig og har bl.a. foreslået et centralt placeret fjernvarmeværk, solvarme i udvalgte bygninger, passivhus byggeri med grønne tage. |