FREMTIDEN BLIVER KUN SÅ GOD SOM VI SELV BYGGER DEN
Prækvalificeret til BOLIG+
Esbensen er sammen med Arkitema, Leif Hansen & Thornton Thomassetti USA, FAKTOR 3 Aps, DONG Energy og Boligforeningen Ringgården prækvalificeret til at designe det første BOLIG+ byggeri.
BOLIG+ projektet omfatter design af en energineutral og energiproducerende etageboligbebyggelse, som bygherren A. Enggaard A/S vil opføre på den nordlige havnefront i Aalborg.
I tillæg er fire andre teams udvalgt blandt totalt 44 anmodninger om prækvalifikation. Der er ved udvælgelsen lagt vægt på teamets faglige og innovative kompetencer, evne til at nytænke smukke og funktionelle boliger, konkrete viden om energi- og indeklimaoptimering og evne til at føre et projekt fra design fasen til realisering indenfor en realistisk økonomisk ramme.
Udvikling af BOLIG+ projektet, gennemførelse af konkurrencen, formidling af viden om byggeriet, grundig opfølgning og evaluering af resultatet er muliggjort via støtte fra Realdania, Elsparefonden og EUDP.
Læs pressemedelse fra Bolig+ sekreteriatet her og på www.boligplus.org.
Fra Esbensen har Simon Kamper og Amdi Schjødt Worm været involveret i prækvalificeringen. For yderligere oplysninger kontakt venligst Simon Kamper på ska@esbensen.dk
Publiceret 19. januar 2009