FREMTIDEN BLIVER KUN SÅ GOD SOM VI SELV BYGGER DEN
4 nye prækvalifikationer til Esbensen

Sammen med forskellige projektteams er Esbensen for nyligt prækvalificeret til yderligere fire projekter.

Almen Bolig+ " Runde 2"
Esbensen er prækvalificeret sammen med Sloth Møller, Phil & Søn, Tegnestuen Vandkunsten og JDL/X-Con Entreprise. Bygherre er KAB, som har valgt 5 teams ud af totalt 15 ansøgere. AlmenBolig+ er et forsøgsprojekt godkendt af Velfærdsministeriet. Projektet har til formål at etablere en ny generation of billige almene familieboliger henvendt til selvhjulpne aktive beboere samt plejeboliger. Beboerne i familieboliger skal selv stå for rumopdeling ved indflytning og senere for renholdelse og vedligeholdelse. Huslejen for boligerne skal være lavere i forhold til traditionelt alment nybyggeri. "Runde 2" omfatter ca. 250 boliger. Det samlede forsøgsprojekt omfatter indtil 2.000 boliger over en 4-5 årig periode. For yderligere information kontakt Olaf Bruun Jørgensen på tel. 88 27 33 02 eller på obj@esbensen.dk

Klimavenlig daginstituiton, Hørsholm
Esbensen er prækvalificeret sammen med TNT arkitekter, Sloth Møller og Jönsson Entreprenører. Hørsholm Kommune har udvalgt 5 teams ud af totalt 36 ansøgninger. Daginstitutionen forventes at skulle rumme op til 114 børn. VKR Holding A/S stiller know-how til rådighed i projekterings- og byggefasen samt produkter til selve opførelsen af daginstitutionen. Produkterne er ovenlys- og facadevinduer, ventilationsudstyr, solvarmeanlæg og solafskærmning. Institutionen skal bygges efter de nyeste aktivhus principper, hvilket bl.a. betyder, at institutionen selv skal producerer el og varme ved hjælp af solen og på den måde blive selvforsynende med energi. Andre vedvarende energiformer ønskes også integreret. For yderligere information kontakt Jan Hansen på tel. 88 27 33 08 eller på jh@esbensen.dk

Is-Arena, Vojens
Esbensen er prækvalificeret sammen med MT Højgaard, Årstiderne Arkitekter, Kleemann Arkitekter og Sloth Møller. Haderslev kommune har udvalgt 5 teams ud af totalt 18 ansøgere. Kontrakten omfatter projektering og opførelse af en ny is-arena til de nuværende Danmarksmestre Sønderjyske, samt renovering af den eksisterende skøjtehal i Vojens. Is-arenaen skal opføres, så Danmarks Ishockey Union og det internationale ishockeyforbunds banekrav i forbindelse med afvikling af mesterskabsturneringer overholdes. Der skal være plads til ca. 4 000 tilskuere, hvoraf ca. halvdelen er siddepladser. For yderligere information kontakt Bjarne Vesterager Sørensen på tel 73 42 31 10 eller på bvs@esbensen.dk

Sportsarena Holstebro
Esbensen er prækvalificeret sammen med NCC, Smith Hammer Lassen arkitekter og Hamiconsult. I alt 5 teams er udvalgt af Holstebro kommune. Den nye arena indgår som en del af et påtænkt centerbyggeri, der foruden arenaen skal rumme boliger, erhverv og butikker. Arenaen skal primært dække byens behov for en elitesports-arena med særlig vægt på elitehåndbold og events. Den skal kunne rumme ca. 3000 siddende tilskuere foruden en mængde stående tilskuere. Desuden skal arenaen rumme sponsorfaciliteter og mulighed for at bespise 500 gæster. Hertil kommer et ønske om fleksible løsninger som at tilgodese en alsidig udnyttelse af arenaen. I projektet vil der bl.a. blive lagt stor vægt på spændende og nyskabende arkitektur, bæredygtighed og totaløkonomiske betragtninger. For yderligere information kontakt Karsten W. Rasmussen på 86 19 24 00 eller på kwr@esbensen.dk

Publiceret den 29.06.2009


SØNDERBORG
Møllegade 54-56
DK-6400 Sønderborg

T : +45 7342 3100
E : sdb@esbensen.dk
KØBENHAVN
Gl. Køge Landevej 22
DK-2500 Valby

T : +45 8827 3300
E : kbh@esbensen.dk
AARHUS
Silkeborgvej 47
DK-8000 Aarhus

T : +45 8619 2400
E : aar@esbensen.dk
NORGE
Drammensveien 130
N-0277 Oslo

T : +47 9285 8909
E : oslo@esbensen.dk